Greenpeace i aktion mod CO2-udslip, som EU ikke vil begrænse tilstrækkeligt. Foto: Greenpeace Switzerland

Som en sidste tilføjelse til listen over meritter under det franske formandskab vedtog EUs ministerråd fredag den 12. december i Bruxelles EUs nye ”klima- og energipakke”. På sit pressemøde udtalte præsident Sarkozy, at der er tale om intet mindre end en "historisk aftale".
Det skyldes først og fremmest, at ”20-20 målet” er blevet fastholdt. Pakken binder EU-landene til at nedbringe udledningen af drivhusgasser med 20 procent i år 2020. Andelen af vedvarende energi skal desuden stige fra i dag 8 til 20 procent i 2020.
Dertil kommer opgraderingen af kvotesystemet ”Emission Trading Scheme”, hvor EU-landene tildeles et antal tilladelser til at udlede CO2, som hvert land kan sælge eller give gratis til kraftværker og storindustri.
En række af de vesteuropæiske lande som Tyskland og Italien er dog blevet tildelt en betydelig mængde fleksibilitet. Landene har nemlig fået mulighed for at give langt flere gratiskvoter til den tunge industri som stål, cement og kemikalier for ikke at blive udkonkurreret af lande som Kina og Indien. Samlet vil industrien i 2013 altså stadig få 80 pct. af kvoterne foræret, og først i 2025 skal de betale fuldt ud.
Polen og otte andre østlandes krav om fleksibilitet i forhold til deres elselskaber blev også indfriet. Landene får lov at begynde med 70 pct. gratiskvoter, hvilket gradvist nedtrappes til fuld betaling i 2020. Det skyldes deres store afhængighed af kul og importeret energi fra Rusland. Samlet betyder det, at til at begynde med vil der skulle betales for cirka halvdelen af alle kvoter i Europas elsektor.
På pressemødet argumenterede Kommissionens formand Barroso for, at ”EU har bestået sin troværdighedstest” som en global leder med vedtagelsen af pakken. Ifølge formanden vil aftalen give EU en stærk position under forhandlingerne om en ny global aftale i forbindelse med topmødet i København 2009. Med sloganet "YES, you can!" opfordrede formanden derfor særligt USAs præsident Obama til at følge trop.

En sort dag for klimaet
Alligevel har kritikken fra miljø- og civilsamfundsorganisationer haglet ned over klimapakken. Samtidig med Sarkozys beskrivelse af pakken som en "historisk aftale" beskrev Climate Action Network Europe, Friends of the Earth Europe, Greenpeace, Oxfam og WWF aftalen som "en sort dag for europæisk klimapolitik". Organisationerne mener, at EU løber fra sit klimaansvar.
Ifølge organisationerne er EUs klimamål helt utilstrækkelige, da de er meget langt fra de reduktioner, som er nødvendige, hvis vi skal holde temperaturstigningen under smertegrænsen på 2 grader.
Dertil kommer kritikken af pakkens redskaber. Det gælder særligt ordningen ’Clean Development Mechanism (CDM)’, der tillader industrilande og deres virksomheder at opfylde en del af deres CO2-reduktioner ved at støtte klimavenlige projekter i ulande. Dermed opnår industrilandene ’CO2-kreditter’ - altså ret til at opretholde en del af deres hjemlige udledning af drivhusgasser.
Pakken tillader 13 EU-lande (heriblandt Danmark) at beregne helt op til 88 pct. af deres samlede CO2-reduktion som CDM-projekter. Det gælder for de øvrige 15 lande, at de har lov til at beregne op til 66 pct. som CDM-projekter.
I følge John Nordbo, leder af Verdensnaturfonden WWFs klimaprogram, betyder pakken altså, at der ikke bliver sat gang i den nødvendige omlægning i EU af samfundet, industrien og investeringerne, som er nødvendig for at sikre klimaet, når EU-landene blot kan udlicitere opgaven til ulandene.
Fra Greenpeace forlyder det desuden, at over 40 pct. af CDM-projekterne reelt set ikke bidrager til CO2-reduktion.